Aalborg i verden

I renæssancen bygger man bindingsværkshuse. Dette er en af Danmarks ældste hustyper. Det er udviklet som et byggesystem med bærende (lodrette) stolper og (vandrette) remmer. Den regelmæssige afstand mellem stolperne (fag), som er bestemt af træets styrke og bæreevne, giver husets facader en særlig rytme. Husende kan forlænges ved at tilbygge flere fag og forhøjes ved at tilbygge flere etager, dengang kald stokværk.

 

Husene er dog sjældent højere end tre stokværk.I de sparsomme udgaver af hustypen fremstår bindingsværket enkelt og uden elegante detaljer. De mere velhavende udgaver fremhæver derimod ofte detaljer, fx ved at dekorerer husets øverste etager. Dette kan gøres ved at den øvre etage udføres så den stikker lidt udover end den etage nedenunder, og enderne af de bærende bjælker derfor rager ud i facaden, hvor de understøttes af en dekorativt udformet bærekonsol kaldt en ”knægt”.

 

Facaderne kan også have kryds-samlinger af bindingsværket for at opnå et pænt facademønster. Den del af bygningen man kan se fra gaden har ofte en klar symmetrisk orden med indgangsdøren i midten. Vinduer og døre bliver både på de sparsomme og velhavende udgaver ofte placeret efter funktionelle overvejelser, ofte symmetrisk.