
Aalborg i verden
Husstanden
I renæssancen brugte man ikke ordet familie på samme måde som i dag. Man talte om hus eller husstand. Det var en gruppe mennesker, der levede under samme tag. Der var oftest en far, en mor og børn, der boede hjemme. Der kunne også være bedsteforældre, fjernere slægtninge og tjenestefolk i husstanden.
Børn i de voksnes fællesskab
De fleste børn levede i en husstand. Enten var det deres forældres husstand. Eller også var det i den, hvor børnene arbejdede. Her blev børnene en del af de voksne, og de havde deres særlige arbejdsopgaver.
Klø og tæsk
Børneopdragelsen var også anderledes end i dag. Det var almindeligt, at man slog børnene både derhjemme og i skolen. Man mente, at børnene lærte tingene bedre, hvis de fik klø.
Adelige børn
Adelige børn blev de første år opdraget hos deres bedsteforældre. Senere kom pigerne hjem. Her lærte en lærer dem om kristendom, god opførsel og at læse, skrive og regne. Drengene fik også en lærer eller blev sendt på en skole i Sorø. Her lærte de sprog, religion og god opførsel.
Som 15-16-årige blev pigerne gift med en mand, der var meget ældre end dem selv. Drengene derimod rejste rundt i Europa de næste 6-8 år. Her gik de på forskellige universiteter og fik undervisning i at føre krig.
Den måde man nemmest kan få øje på renæssancen i Aalborg er ved at gå en tur inde i Aalborg midtby. Mange af bygninger i midtbyen er nemlig bygget i renæssancen.
Barneliv i renæssancen
