Aalborg i verden

Bybude og malkepiger

I 1890’erne var antallet af københavnske børn med erhvervsarbejde kraftigt stigende.Væksten inden for handel og industri havde givet behov for de små arbejdere. Samtidig var nøden bl.a. som følge af strejker og arbejdsløshed stor hos mange småkårsfamilier, så de ekstra tjente penge var ofte en nødvendighed for at klare de daglige udgifter.

Det var især inden for butikshandlen og mælkeforsyningen, at der var rift om børnenes arbejdskraft. For de børn, der bragte mælk og andre varer ud, eksisterede der ingen beskyttende regler, sådan som der gjorde for de små fabriksarbejdere. Det gjorde der heller ikke for de børn, der gjorde rent, passede børn eller løb byærinder for fremmede.

 

Børn på fabrikker

Børn fra fattige familier, der voksede op i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, havde fra en tidlige alder medansvar for deres familiers forsørgelse. Den løn, de bragte hjem, var nødvendigt i en tid, hvor nød og elendighed herskede i de fattige og ofte børnerige hjem. Disse børn lærte tidligt barske arbejdsvilkår og disciplin at kende. Deres hverdag var delt op i skolegang og arbejde, så tid til leg var der ikke meget af.

I begyndelsen af 1870´erne, hvor den danske industri begyndte at udvikle sig, arbejdede der omkring 2.500 børn under 14 år på knap 500 fabrikker landet over.

 

Kritik af børnearbejde

I 1800-tallet var der ingen, der mente, at børn tog skade af at arbejde. Tværtimod mente man, at det var godt for børnene at arbejde. Så lærte de en masse nyttige ting, og når de arbejdede, kunne de ikke lave bal- lade. Alligevel var der nogle problemer med børnearbejdet, som de voksne ikke kunne undgå at se. På tændstikfabrikkerne be- gyndte børn at dø af fosforforgiftning. Mange børn arbejdede så meget, at de ikke havde tid til at gå i skole, eller også var de for trætte til at følge med i timerne. Og det bekymrede de voksne.

Man lavede derfor en undersøgelse af børns arbejde på fabrikkerne for at se, om det var skadeligt for deres udvikling.

Det endte med, at der blev vedtaget en lov om børns arbejde på fabrik. I loven stod der, at børn under 10 år ikke måtte arbejde på fabrik. Børn mellem 10 og 14 år måtte højst arbejde 6 timer om dagen.

Den ny lov gjaldt kun for børn, der arbejdede på fabrik. Det vil sige, at der ikke var regler for børn, der arbejdede ude på landet.